Strækviklen er den første vikle du og dit nyfødte barn skal begynde jeres slynge-eventyr med. I det følgende vil jeg fortælle dig om hvorfor…Kængurubarnet 2

Jeg har altid været stor tilhænger af “Attachment Parenting” eller på dansk “i favn”. Begrebet “i favn” handler om lydhør børneopdragelse og nærhed mellem forældre og barn. Men “i favn” er også at bære sit barn i favnen samt at lytte til dets fysiske behov.

Denne form for forældreskab har vist sig at styrke barnet både motorisk, men i høj grad også psykisk. Børn der bæres er mere trygge og græder mindre. Nærheden og kropskontakten er basale behov, som særligt de mindste har brug for at få opfyldt. Det intuitive forældreskab begynder i favnen.

Jeg har selv brugt den “i favnske” tilgang og ladet min mavefornemmelse råde, når jeg har skulle træffe beslutninger om nærheden for mine to piger, Josefine på 5 år og Alberte på 2 år (januar 2016). Flere førende forskere indenfor børneområdet i udlandet har påvist de positive effekter ved at bære sit barn. Herhjemme er den “i favnske” tilgang beskrevet af Jane Thoning Callesen, som har forfattet bogen En blid start (2013). Bogen inspirerer virkelig til at forfølge nærhed, respekt og kærlighed til et lille menneske.

Hvad er en strækvikle?

Jane skriver om strækviklen:

“Strækviklen er et 4-5 meter langt, elastisk sjal, der vikles rundt om din krop og bindes, så baby sidder fast på maven af den voksne. Fås i mange forskellige farver og mærker. Den kan bruges fra fødsel og frem, til baby vejer 8-10 kilo.” En blid start (2013).

Og Jane uddyber i kapitelet “Bær dit Barn”

“En strækvikle er blød og elastisk, og smyger sig tæt og trygt om den lille babykrop. Baby kan både ammes og sove i den. Strækviklen støtter den lille krop optimalt og er samtidig behagelig at have på for den voksne. Vægten fordeles fint på begge skuldre, og derfor er strækviklen rigtig god til lange ture. Strækviklen bindes færdig, inden man sætter baby i. Det gør den til et ekstra godt valg for nybegyndere, fordi man ikke risikerer at stå og kampsvede med baby i den ene hånd og mange meter stof i den anden.” En blid start (2013).1591181

Sådan fik jeg øjnene op

En gang for længe siden, da et lille barn var ved at vokse i min mave, så jeg for første gang en mor bære sit barn på denne måde. Det lille barn, der blev båret af sin mor sov helt fredfyldt og uforstyrret midt i gadens kaos og larm. Trygt og godt kunne barnet mærke dets mors ro, varme og duft.

Hvad jeg ikke vidste den gang var, at det var en strækvikle, jeg havde set for første gang. Jeg var øjeblikkelig solgt…

I bogen skriver Jane om dét, at bære sit barn. Hun beskriver, hvordan slynger og ergonomiske bæreseler af mange betragtes som en modedille. Men rent faktisk er dét at bære sit barn et urgammelt fænomen, som er kendt fra hele kloden, og som stadig bliver mere og mere udbredt. Dog har vi i den vestlige verden i mange år haft tendens til at lægge vores babyer fra os – frem for at bære dem med os. Hvorfor det er kommet dertil, er ikke til at fatte.

Sharon Heller, Ph.d. og udviklingspsykolog, påpeger i bogen ”The Vital Touch” (1997), at mange vestlige børn i dag tilbringer langt flere timer i ”babycontainere”, såsom lift, vugge, barnevogn, autostol og skråstol, end i armene på deres primære omsorgspersoner. Og det er et skråplan, mener hun, for babyer er fra naturens side “designet” til at være i tæt kontakt med deres mor og far størstedelen af tiden.

Ganske vist lever vi i en moderne verden, men vores biologiske behov er de samme, som de var i stenalderen. Dengang var det livsvigtigt, at babyer var i tæt, fysisk kontakt med en voksen for at beskytte mod rovdyr og andre farer. Spædbørn er derfor programmerede til at føle sig tryggest, når de er i forældrens favn. Og faktisk er kropskontakt og berøring lige så vigtigt for en babys udvikling som mad, drikke, søvn, og varme. En blid start (2013).

IMG_8356Her (til venstre) er det ene lille sjavlende mennske, der ændrede min forståelse af, hvad et moderskab indebærer. I tre lange måneder gik jeg præcis fra kl. 15:45 til kl. 23.30 frem og tilbage i stuen med et skrigende og dybt ulykkeligt barn. Lægens dom var Kolik og en bemærkning om, at jeg som ulykkelig mor “intet kunne gøre for at afhjælpe gråden”. Det var så usandt som noget kan blive – for jeg kunne tilbyde min dejlige guldklump tryghed i slyngen, så hun kunne mærke, at jeg passede på hende.

Zoneterapeutens dom var Reflux og Kiropraktorens dom var skæv nakke. Både Zoneterapeuten og Kiropratoren lovede max tre behandlinger, så skulle det gå over. Men tre behandlinger blev til seks, og seks behandlinger blev til ni osv. Efter 4 måneder og en krop, der ikke længere kunne hænge sammen, hørte jeg første gang plydren og så smil fra mit barn. Det var en stor forløsning og en hård tid var endelig ved sin vejs ende. Uden min strækvikle ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skulle være kommet igennem den svære tid. Jeg skyder den strækvikle ALT!

Jeg kigger stadig af og til på den strækvikle, som blev en del af Alberte og mig i den hårde tid. Den strækvikle, hvor utallige tårer er løbet ned af og den strækvikle, som lugtede af savl, sved m.m. fordi den ikke kunne undværes i de timer det tager, at få den vasket og tør igen. Jeg var konstant presset.IMG_0036

Her er jeg på vej hen til bussen mod kiropraktoren med min elskede strækvikle under jakken – jeg havde i den periode INTET overskud, hvilket vist nok fremgår fint af billedet her (til højre).

Hvilken strækvikle vil jeg så anbefale dig?

Den strækvikle jeg helt klart vil anbefale er “Je Porte Mon Bebe Original”.

De fleste strækvikler på markedet er lavet af 100% bomuld. Men “Je Porte Mon Bebe Original” er anderledes og består af 95% bomuld og 5% Elastan. De 5% Elastan tilfører viklen kæmpe fordele, nemlig elasticitet – mere om det lige om lidt.

Hvad gør Je Porte Mon Bebe Original så god?

Jeg startede selv med at bruge en strækvikle af 100% bomuld (lavet af Jersey-stof). Men det gav bare anledning til stor så stor frustration! Af den simple grund, at den ikke hver gang kunne blive stram nok. Særligt ved Albertes hoved var det svært at få den stram nok, og hendes hoved lå derfor ikke tæt nok op af min krop. Det betød, at jeg ofte selv måtte støtte med mine hænder på hendes hoved, når jeg gik med hende. Strækviklen var eneste måde, jeg kunne få Alberte til at falde til ro på. Derfor blev min første strækvikle (af 100% bomuld) smidt langt væk, da den ikke kunne opfylde mine ønsker om perfekt støtte for Alberte…. Og det var så herefter, at “Je Porte Mon Bebe Original” tog både mig og Alberte med storm. Det som gjorde udslaget var de 5% Elastan, som stoffet indeholder.

Her er 5 egenskaber, jeg vil fremhæve ved Je Porte Mon Bebe Original:

  1. Der er garanti for perfekt binding hver gang og stramningen ligger jævnt over hele barnets krop.
  2. Alberte begyndte at “knurre” i  Je Porte Mon Bebe Original. Jeg tror simpelthen, at det at stoffet gav sig i flere retninger mindede hende om fornemmelsen fra graviditeten inde i maven.
  3. Endelig kunne jeg få en vikle  i en lækker farve og tilmed i i Øko-Tex. Intet kemi der overføres til mit barn er af stor betydning. Den første jeg havde var (lorte)brun, fordi jeg simpelthen ikke kunne finde en Øko-Tex strækvikle, der var pæn.
  4. I selve bindingen skulle jeg ikke længere lave et hul til Alberte. Strækket i flere retninger betyder, at der altid er plads (stoffet giver sig) til en lille tyk basse.
  5. Jeg kunne med “Je Porte Mon Bebe Original” sagtens tage Alberte ud til en amme-tår, uden at skulle lave bindingen om igen. Min tidligere strækvikle ville simpelthen ikke samarbejde på samme måde – FNYS!

Se mit udvalg af “Je Porte Mon Bebe Original” her i shoppen.

Kort sagt strækker Je Porte Mon Bebe Original både lodret, vandret og diagonalt, hvilket gjorde den store forskel for os.

Se her video om, hvordan viklen giver det fantastiske stræk.

logo1

Flere fordele ved JPMBB Original

Med “Je Porte Mon Bebe Original” kan du bære dit barn helt op til 14 kg, hvor andre strækvikler må give op efter ca. 10 kg. Fordelen er, at det på et tidspunkt vil være naturligt at skifte til en anden vikle med et bedre udsyn. Fx til en DidyTai (MeiTai), som kan bruges til man ikke orker at bære sit barn mere.

“Je Porte Mon Bebe Original” kan stadig bruges til fx små middags-lure. Alberte fik behov for en  DidyTai, da hun var fyldt fire måneder. Hun var nu parat til at skulle følge med i, hvad der foregik. Derfor blev DidyTai min nye kærlighed. Men jeg brugte stadig “Je Porte Mon Bebe Original” ivrigt, når hun skulle sove. “Je Porte Mon Bebe Original” var stadig den foretrukne ved lure. Den støtter hovedet til perfektion, og skærmer af overfor for de mange input.

Dette gør “Je Porte Mon Bebe Original” idéel som “sove-vikle” i meget lang tid. Der er derved mulighed for at kombinere de to typer vikler – uden at det føltes for dyrt. Alene fordi de efter 4 måneder stadig tilsammen udgør en god supplering for hinanden.

Det sidste fif 😉

“Je Porte Mon Bebe Original” er 4,9 meter lang hvilket skyldes, at den skal kunne passe til mødre, som stadig har fødselvægt. Derfor kan den føles en anelse lang til at starte med. Personligt tog jeg ikke ret meget på, så jeg klippede den efterfølgende til så den passede min længde. Voilá – perfekt længde til mig!

Har du brug for vejledning, vil jeg så gerne hjælpe dig!