Uld er et helt unikt materiale og det fortrukne valg for en mor, der bærer sit barn. Hvorfor? Lad mig (kort) forklare.

Når man bærer sit barn, afgiver man ekstra varme fra sin krop, fordi man ofte er i bevægelse eller omfavnes af et varmt, ofte sovende, barn. Uld har den egenskab, at det kan absorbere vand. Vore kroppe afgiver hele tiden vand. Uld er unikt til at optage denne mængde vand, så den mest komfortable temperatur bevares. På den måde bliver dit barn ikke våd af sved eller begynder at fryse.

Eksempelvis kan 100 % ren uld absorbere 40 % af dets egen vægt, uden at man føler sig kold eller våd. Til sammenligning absorberer bomuld blot 7 %.

Dernæst har uld masser af plads til den varme luft, som strømmer fra din krop. Uld holder ganske enkelt bedre på varmen. Uldfibre er forskellige fra bomuld, da bomuldstråden spindes helt tæt sammen. Der er derfor ikke plads til den luft, som kan holde jer varme. Uld er derimod krøllet, og der sidder små modhager langs fiberen. Derved bliver der større afstand og dermed plads. Dette er en fordel, da varmen er en vigtig faktor, når du bærer dit barn.

Ofte stillede spørgsmål: Kan uld holde vind ude og beskytte mod regn?

Ja, uld er særdelses velegnet som beskyttelse mod vind og regn. Uldens fibre er isolerende, men med en unik egenskab, der gør den åndbar. Uld kan optage 40% af sin egen vægt uden at den føles fugtig, klam eller kold. Derfor vil det føles varmt og behageligt for jer, når i ”krammes” af ulden i både sne-, regn- og blæsevejr.

sheep-183057__180

 

 

 

 

 

Kilde: Videnskab.dk